Amanogawas Debatforum

Tell Your Ego To Piss Off (And Everyone Else’s For that Matter)

http://coachrodneyking.org/longevity-to ... -about-it/

Jow jow... men den form for ekstrem hård sparring dag efter dag er trods alt ikke noget vi nogensinde har praktiseret hos os

Rigtig. Jeg syns artiklen er god og så en påmindelse af, at passe på sin krop og at tage hensyn til hinanden.
Teknik, krop og intensitet skal vokse sammen.

Han indser det jo bare lidt sent.
Det er nøjagtig det samme jeg siger på arbejde , til mestere og kollegaer og ikke mindst lærlinge
I vores job er der så meget fysisk belastning hele tiden , at hvis man ikke passer på sig selv , bliver man alt for hurtig slidt i kroppen. Og du får ikke nogen tak for at blive sygemeldt og du kan have nok så godt et forhold til din arbejdsplads men når du har gået syg længe nok bliver du fyret fordi firmaet ikke får sygetilskud til dig mere.
Mange af de gamle håndværkere der var der da jeg gik i lære er størstedelen slidt total ned i kroppen når de skulle på pension og fået opereret hofter , knæ , albuer , ryg , stive finger , fået gigt , fået åndedrætsbesvær osv. Osv.
Jeg døjer også selv lidt med nogle ting allerede
Da jeg heller ikke selv har indset det i tide, fordi jeg hele tiden har været omgivet af folk som kun syntes man var noget værd på en arbejdsplads hvis man kunne knokle på uafbrudt,

Helt enig i at man skal passe på sig selv.
I den første halvdel af min tid i kampsport, kørte jeg også ret hårdt på. Ikke med hård kontakt og hård sparring, men bare en kontinuerlig belastning uden nok hviletid.
Selvom sensei Jan og jeg er enige om at vi jo ikke trænede så blodet sprøjtede, så er vi vist også enige om at det faktisk VAR en temmelig saftig træning efter datidens forhold. Som instruktør var man en del af træningen, og man trænede selv ved siden af.
I flere år underviste jeg to aftener i 3 timer, een aften i 5 timer, og ved siden af kørte jeg til Kolding for selv at træne i 3 timer ugentligt. Udover det, løbetrænede jeg, hvor jeg skiftede mellem mindst 2x 8 km ugentligt eller eet terrænløb på ca 10 km.
Ingen af disse ting var i nærheden af hård fysisk kamp/sparring ... men det var en konstant belastning.

Og ja, man har da nogle skavanker idag. Især skuldre, knæ og hofter, er ret slidte. Nogle skavanker skyldes sikkert at man bare kørte på, uden at have tilstrækkelig kendskab til sin krop.
Og det er jo nøjagtigt det samme problem,som Jakob ser hos de gamle håndværkere.
Men om jeg ville have det bedre idag, hvis jeg ikke havde gjort det ... det vil jeg da tvivle på.
For et par måneder siden var jeg lige ved at slå en 25-årig fitness pige i en englehop konkurrence. Hun var sgu så sikker på at vinde, at det nok kom lidt bag på hende, at en fed, 57-årig gav hende kamp til stregen (jeg havde vundet, hvis ikke jeg havde hoppet højere end hun gjorde ). Og det tror jeg ikke at jeg ville have kunnet gøre, hvis ikke jeg lige netop havde trænet så mange år.

Til gengæld brød min krop sammen for et års tid siden.
Hos mig var det dog ikke den fysiske træning, men derimod stress, der gjorde det.
Jeg fik simpelthen FYSISKE symptomer på stress ... svimmelhed (ja, jeg faldt endda om), synsforstyrrelse, hudirritation, og til sidst et øje som så ud som om jeg havde gået en runde med Mike Tyson (både Henrik og sensei Frede så det ) !
Og det skræmte mig faktisk mere, end fysiske skavanker ellers nogensinde har gjort ... fordi jeg slet ikke så det komme.