Side 1 af 1

Tak for 2012.

: fre 21. dec 2012 08:46
af Chefen
Iaftes havde vi juleafslutningstræning, og dermed er den officielle træning i 2012 afsluttet.

Som formand vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for et 2012, som igen flyttede grænser.
Umiddelbart ser det måske ikke ud som om der sker de store omvæltninger i klubben, men da vi jo er en klub, som konstant formår at udvikle os, så sker der alligevel ting og sager:

Pensum4 !! :
Indførelsen af det nye pensum betød samtidig endnu mere seriøsitet i træningen.
Pensummet er løbende tilpasset, og er i sin nuværende form trimmet og sammensat, så det giver en formidabel kobling mellem traditionel budo, og moderne, målrettet og effektiv selvforsvarstræning. Helt traditionel kihon, kombineret med hård sparring, og en langt mere resultatorienteret træning af partnerøvelser.
Og vi kan sagtens se at selvom pensummet "kun" har været ude blandt eleverne i 8 måneder (et år blandt instruktørerne), så er der tydelige forbedringer at se, når folk kommer til gradueringerne, og viser hvad de kan.
En KLAR udvikling til det bedre.

Stabilitet:
2012 er ikke det år, hvor klubben har haft det største medlemstal.
Men hvad hjælper 100 medlemmer på papiret, hvis vi står med træningspas med 3-4 elever ?
I 2012 har vi opnået en god stabilitet i klubben. De medlemmer, vi har på papiret, møder rent faktisk også op til træning .... og langt de fleste gør det mere end een gang om ugen. Det er sjældent at træningspas har under 10 deltagere.
Dermed opnår man en bundsolid kerne, med et solidt fundament som klubben kan bygge videre på.
Igen en udvikling som i dén grad styrker klubben. Og at vi så, f.eks. ved julefesten, kan se at folk bare fungerer supergodt sammen rent socialt, er en kæmpe bonus !
Også i bestyrelsen har vi opnået en god stabilitet, hvor alle trækker i samme retning, og arbejder seriøst for klubbens bedste.

Jeg vil gerne takke alle klubbens medlemmer for at supergodt 2012.
Tak til eleverne, som møder frem flere gange ugentligt, og med stor iver suger til sig af de guldkorn, instruktørerne deler ud af.
Stor tak til instruktørstaben, som under sensei Jan's kyndige styring leverer et supergodt arbejde. Vi kan SE at det giver resultat !
Også tak til bestyrelsen, og de udvalg, som kører ...... især tak til de folk, som i kulissen sørger for at klubben er et fedt sted at være, uanset om det så er fordi de har tilrettelagt en fed fest, eller om de har sørget for at toiletterne uge efter uge er rene og pæne.

I, og jeres kære, ønskes hermed en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Onsdag d. 2.1.2013 går det løs igen !!!
Tak for 2012.

Re: Tak for 2012.

: fre 21. dec 2012 09:27
af Sensei Jan
Osu! :-)

Re: Tak for 2012.

: fre 21. dec 2012 16:28
af Mugen
Osu!

Re: Tak for 2012.

: fre 21. dec 2012 18:29
af Camilla
Osu - selv tak!

Vi ses i 2013, hvor der med garanti også bliver gang i den. :-)

Re: Tak for 2012.

: tirs 25. dec 2012 14:50
af Mikkel
OSu,, ;)

Re: Tak for 2012.

: tors 27. dec 2012 10:28
af Bubbien
Osu!